Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret omkring udstillinger, arrangementer osv.

Tilmeld

Gorm Eriksen

Gorm Eriksen debuterede 1969 på Kunstnernes Efterårsudstilling og Charlottenborgs Forårsudstilling. Gorm har igennem årene udstillet fast på Charlottenborg med Kunstnersammenslutningen Den Gyldne, som han også er formand for. Gorm Eriksen har gennem alle årene været en aktiv udstiller på gallerier i Danmark og i udlandet, og har senest udstillet i Udenrigsministeriet. Gorm Eriksen har stået for den kunstneriske udsmykning af en række offentlige og private bygningsværker og har solgt billeder til danske og udenlandske kulturfonde, museer, kunstbiblioteker, kunstforeninger samt til virksomheder og private samlere. Gorm's malerier er kendt for det stærke udtryk med de klare farver. Mere end naturalistiske landskaber er hans billeder farvesymfoniske værker, hvor farvetonerne og konturlinjerne kan sammenlignes med rytmer og klange i et af de klassiske musikstykker, som Gorm lader sig inspirere sig af, når han går i gang med nye motiver i sit atelier i Lyngby.


Gorm Eriksen - 120x145 cm